Koldnålsraderingen eller tørnålsraderingen, der er en direkte metode uden brug af syre, stammer fra ca. 1480. Navnet tager dog udgangspunkt i ætsningen, idet man tidligere anvendte radérnålen direkte i syrebadet på den grunderede plade. De linier man raderede først fik således længst ætsetid og fremstod mørkest i trykket.

Når man derimod bruger nålen direkte i raderpladen er den ikke længere varm (varme fra ætseprocessen) og våd, men kold og tør.

Ved raderingen direkte i pladen dannes ikke alene en fordybning, men også en grat. Begge fastholder farven under trykningen. Dette giver koldnålsraderingen dens smukke særkende – en lodden, organisk liniekarakter.