Den grafiske kunst er kendetegnet ved mangfoldiggørelse – det, at der kan tages flere ens tryk.

Som navnet siger er monotypien enkelt-tryk, og derved i modstrid med dette ellers basale særkende ved grafikken. Det skal imidlertid ikke diskvalificere denne metode, der har sin oprindelse tilbage i 1600-tallet, idet der er tale om en overførsel fra plade til papir. På en blankpoleret metalplade males billedet direkte med trykfarven (eventuelt med flere farver). Pladen trykkes i kobbertrykpressen.